Vi vil alle sammen gerne have et flot hvidt smil.
Med vores mange års erfaring, kan vi hjælpe med et godt resultat indenfor klinikblegning, hjemmeblegning eller enkelttandsblegning.
Forud for blegning, laves en undersøgelse til vurdering af tændernes tilstand, eventuelle kontraindikationer samt mulighed for opnåelse af det ønskede resultat
Farvekoden på tænderne bestemmes og der tages kliniske fotos både før og efter blegning.
Man bør være opmærksom på, at plastfyldninger og kroner ikke kan bleges, hvorfor udskiftning af plastfyldninger i fortænderne, efterfølgende kan komme på tale.
Enkelttandsblegning udføres kun på klinikken, hvor man kommer op af 1-2 gange. Klinikblegning tager 1,5- til 2,5 time, her bleges både overkæbe og underkæbe
Ved hjemmeblegning fremstilles der individuelle blegeskinner til over- og underkæbe, som kan bruges igen senere, ved tilkøb af blegegel. Dette er forudsat, at der ikke er ændringer i tændernes / tandbuens form.
Et blegningsforløb vil typisk være 1 x dagligt i 20-30 min. over ca. 1 uge. Ved udlevering af skinnerne gives instruktion i brug og patientvejledning udleveres.
Vi hjælper dig med, at vælge den rigtige form for blegning, så det kan udføres smertefrit og skånsomt for tænderne.